Ledersparring
Et fortroligt rum til at vende dine tanker, beslutninger og dilemmaer.
Et fortroligt rum til at vende dine tanker, beslutninger og dilemmaer.
Et fortroligt sparringsfællesskab for ledere – med faglig- og personlig sparring, der giver klarhed, nye perspektiver og konkrete greb til din hverdag.
Skab en arbejdsplads, som dygtige medarbejdere søger hen til – og har lyst til at blive på.
Ro i det der tynger – så samarbejde, faglighed og arbejdsglæde igen får plads i hverdagen.
Jeg har ofte følt mig som zebraen, der græsser yderst i flokken. Stribet som alle andre – og alligevel lidt anderledes.
Den følelse har fulgt mig gennem mit arbejdsliv. I dag ser jeg min anderledeshed som noget værdifuldt.
For jeg har erfaret, hvor meget vi kan skabe, når vi ikke behøver tænke, arbejde og træffe beslutninger på samme måde.
Vi mennesker er forskellige – og heldigvis for det.
Vi har forskellige livsværdier, behov og måder at bruge vores energi på. Vi motiveres forskelligt, kommunikerer forskelligt og bidrager med noget forskelligt.
Netop her ligger en enorm menneskelig kapacitet, som ikke altid kommer i spil på vores arbejdspladser.
Jeg oplever, at menneskers livsværdier og forventninger til arbejdslivet er under forandring.
Vi ønsker mening, indflydelse og fleksibilitet. Et arbejdsliv, hvor der er plads til at være dem, vi er, og bidrage på måder, der giver mening for den enkelte.
Det stiller nye krav til vores måde at lede, organisere og samarbejde på.
Min erfaring er, at det ikke er nok at have fokus på trivsel og arbejdsglæde. Vi må også være nysgerrige på de rammer og betingelser, vi skaber for medarbejderne i hverdagen.
Det gælder vores strukturer, arbejdsgange, kommunikation og måden, vi involverer medarbejderne og fordeler ansvar på.
Jeg tror ikke, vi kan forvente, at mennesker med nye livsværdier nødvendigvis trives på arbejdspladser, der fortsat er organiseret efter gamle forestillinger om arbejdslivet.
Gennem mine mange år som leder har jeg oplevet, hvilken forskel det gør, når vi tør udfordre det, vi plejer at gøre.
Når vi skaber tydelige rammer og en fælles retning, samtidig med at der er plads til medarbejdernes forskelligheder, faglighed og drivkraft.
Jeg har selv oplevet, hvordan det kan skabe arbejdspladser, hvor medarbejderne tager ansvar, bevarer deres engagement og arbejdsglæde – og hvor dygtige mennesker søger hen og har lyst til at blive.
Det er den erfaring, jeg tager med ind i mit arbejde i dag.
Vi frigør ikke menneskelig kapacitet ved at gøre mennesker mere ens, men ved at skabe betingelser, hvor forskelligheder kan komme i spil omkring en fælles retning.
Jeg arbejder med ledere og virksomheder, der ønsker at udvikle deres arbejdsplads, så den også fremover er et sted, dygtige medarbejdere søger hen til – og har lyst til at blive på.
Gennem ledersparring, Lederrum og workshops bidrager jeg med min ledelseserfaring, mit blik for menneskelige dynamikker og nye perspektiver på ledelse og samarbejde.
Vi tager udgangspunkt i det, der allerede fungerer hos jer, og undersøger, hvor justeringer i rammer, strukturer, arbejdsgange og samarbejde kan åbne for nye muligheder.
Ingen færdige løsninger, der skal passe til alle.
For ofte opnår vi de bedste resultater, ikke ved at gøre mere, men ved at få øje på noget andet – og turde gøre noget anderledes.